• Forside
  • Fuglse
  • Krønge
  • Torslunde
  • Kirkebladet Midtlolland
  • Gudstjenesteliste
  • Menighedsråd
Menu
  • Kontakt
  • Arrangementer
  • Fødsel
  • Dåb
  • Bryllup
  • Begravelse
  • Navneændring
  • Mariehønen -spil og leg m.m
  • Konfirmation
  • Fotoalbum

 

Fuglse kirke og dens historie

Ret fremtrædende på en lille, stejl bakke i det ellers temmelig flade landskab ligger Fuglse kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Laurentius. Efter vistnok total ombygning blev den i 1595 indviet til den hellige Trefoldighed. 
Den oprindelige, sikkert romanske, granitkirke var i slutningen af 1500-tallet blevet så forfalden, at den helt måtte ombygges, til dels på bekostning af Henning Gøye til Kærstrup, og der er i det nuværende murværk ingen spor af middelalderlige dele.
I sin nuværende skikkelse er kirken en ren renæssancebygning, bestående af kor og skib med tårn i vest og begravelseskapeller mod nord og syd, oprindelig oprettet af herregårdene Kærstrup og Søholt. Nordkapellet er af usædvanlig form, nemlig tresidet. Senere er der ved tårnets vestside tilføjet et lille våbenhus.
Koret, skibet og de to kapeller er opført af genanvendt, mere eller mindre tilhuggen kampesten, iblandet munkesten, mens tårnet næsten udelukkende er af røde mursten.
I september 2010 fik Fuglse kirke et kirkeskib, bygget af tidl. fisker Olaf Jørgensen, Errindlev. I lighed med kirkeskibet i Torslunde er også Fuglse kirkeskib bygget som et familieprojekt. SKibet er en tremastet bramsejlsskonnert, hvis original er bygget på Troense skibsværft.  Olaf Jørgensen har selv navngivet skibet " Lyset" og navneskiltet på skibet er en omsmeltet urkæde skæket af kirkens graver Jørgen Madsen lavet hos guldsmed Kelø i Maribo.
 
Kort til kirken:
www.korttilkirken.dk/kirkerF/fuglse.htm
 
Kirken er åben ved henvendelse til en af nedenstående
Graveren Jørgen Madsen tlf. 5460 6378
Sognepræste Caris JOhansen tlf. 5460 6361
Kirkeværge Jimmy Roed tlf. 2616 9505
Formand John Forsmann, tlf. 54606426 
(Kilde: De Danske Kirker) 
 

Copyright © fktkirke.dk - webmaster: kirkedesign.dk     -      Statistik       -       Log ind