
Torslunde kirke og dens historie
På en lille højning nord for den nette landsby ligger den lille røde munkestenskirke, der (med urette) siges at være opført 1440 og i middelalderen var indviet til Skt. Peder.
Det var i 1585 meningen, at den skulle nedbrydes, men beslutningen kom åbenbart ikke til udførelse.
Den består af senromansk kor og skib med et nyt tårn ved vestenden. Den romanske bygning har dobbelt skråkantsokkel, der løber af på hjørne lisener, foroven forbundet med gesimser, der helt er fornyet ved en hovedisstandsættelse 1868-70.
Koret har på sydsiden en lille, rundbuet, tilmuret præstedør i vandret afsluttet murfremspring, og i østgavlen er der et tilmuret rundbuevindue. Både skibets døre og de øvrige vinduer er næsten totalt udslettet.
Søndag den 2. oktober 2011 fik Torslunde kirke i forbindelse med højmessen et kirkesib. Skibet er bygget af tidl. fisker Olaf Jørgesen, Errindlev. Skibet er bygget som et familieprojekt, da Olaf Jørgensens datter i Frankrig,har syet sejlene. Skibet er det man kalder en topsejlsskonnert bedre kendt som et skib af Baltimoretype.
Menighedsrådet valgte at kalde skibet Agnes af flere grunde. For det første fordi Agnes kommer af det latinske Agnus, der betyder lam og i kristen tolkning er det lam et billede på Guds søn. Agnes var ligeledes en romersk jomfru,(291- 304) der hellere ville være Jesu brud end giftes med en hedning. Hun blev derfor sendt nøgen til et bordel, men Gud lod hendes hår vokse langt og tykt for at beskytte hendes krop. OG da Torslunde jo er et gammelt hedensk offersted, passer navnet fint. Den 1. juli 2011 havde Torslunde kirkes kirksanger 40 års jubilæum og hun hedder også Agnes.
Kort til kirken:
Kirken er åben ved henvendelse til en af nedenstånde.
Graver: René Romme tlf. 4074 3942
Sognepræst: Caris Johansen tlf. 5460 6361
Kirkeværge: Kirsten Bech Emborg
Formand: John Forsmann tlf. 54606426
(Kilde: De Danske Kirker)